Tankerne bag ByGruppen ApS skal findes ved tanken om den gode by. I det følgende kan I læse om nogle af de punkter, der har bidraget til, at vi som fagfolk har besluttet os for at specialisere os inden for netop tagboliger.
Kort fortalt handler det om mere end blot byggeri. Det handler i sidste ende om, at byen, i takt med udviklingen, fortsat vil være et sted, vi alle ønsker at bo og opholde os. Der er, som I kan læse nedenfor, nemlig en række fordele ved at bygge boliger på toppen af København.
Samtidig er det vigtigt for os også at værne om kvaliteterne ved traditionelt og godt håndværk samt med respekt for de håndværkstraditioner, der er kommet til udtryk på de københavnske facader og tage gennem de sidste århundreder.
Ved at udnytte muligheden for at bygge nye boliger under eksisterende og uudnyttede københavnske tage, er der samtidig mulighed for at benytte eksisterende forsyningsanlæg, infrastruktur og veje, hvilket minimerer både omkostninger og klimabelastning.
Således vil etablering af tagboliger, i modsætning til nybyg, være med til at mindske ressourceforbruget af materialer samt have en mindre klimabelastning pr. m2 bolig.
Eksempelvis består materialeforbruget, forbundet med denne type byggeri, oftest af en stor andel traditionelle materialer, som for eksempel træ.
Yderligere kan der opnås energibesparelser ved, at man skifter eksisterende vinduer til nye i en ældre ejendom, eller ved at uopvarmede loftrum konverteres til velisolerede og opvarmede boliger.
Samtidig viser undersøgelser, at folk, der bor i byen, bruger cyklen eller offentlig transport mere og kører mindre i bil, end eksempelvis de folk, der flytter ind i nybyg i byens randområder eller provinsen. Alt dette er noget, der bidrager til det grønnere København, som er vores vision.
I takt med at København og andre byer vokser, er der behov for nye boliger. I 2017 vurderede Danmarks Tekniske Universitet, at cirka 22% af det nye og nødvendige boligbyggeri, der skal til for at huse tilflyttere til København frem mod slutningen af 2020’erne, kan opføres ved at bygge boliger i uudnyttede loftrum inden for den eksisterende boligmasse. Rundt regnet forventes der at kunne opføres omkring 10.000 nye boliger af denne art i København i perioden.
(Kilde: Tagboliger, udgivet af Rådet for Grøn Omstilling med støtte fra Grundejernes Investeringsfond)
Andre fordele ved at bygge boliger under de københavnske tage er, at det kan være medvirkende til at styrke mindre erhvervsdrivende og dermed lokalområdet. Lokale butikker, restauranter, caféer med mere, nyder godt af flere beboere, der handler lokalt, og samtidig er det med til at give liv i bybilledet.
Vores vision er klar. Vi ønsker at bidrage til, at københavnerne i de kommende generationer stadig kan gå en tur ned gennem de snoede gader i indre by, cykle hjem til brostæderne en lun sommeraften, nyde de grønne områder, den smukke arkitektur og stadig bo centralt i en bygning, der har stået i århundreder. Det er her tagboliger måske kan være med til at sikre, at København i fremtiden stadig er verdens bedste by at bo i!